23948sdkhjf

BB Electronics er Danmarks bedste montagevirksomhed

For andet år uddeler Axcon ”Den Gyldne Loddekolbe”, som i år går til BB Electronics, der dermed kan kalde sig Danmarks bedste prototype montagevirksomhed.
Ligesom sidste år er det en åben afstemning, der har afgjort, hvilke virksomheder der skulle nomineres og vinde.

- Det er en jury-fri pris, eftersom det er ingeniørernes tilbagemeldinger, der afgør resultatet. Vi glæder os over opbakningen, og at vi igen har været med til at sætte kvaliteten af prototype montage på dagsordenen, siger Rolf Østergaard, direktør i Axcon.

Hos BB Electronics er der også tilfredshed med prisen:

- Det betyder meget for os, at vores kunder med deres tilbagemeldinger har bragt os op på den øverste plads blandt de nominerede. Den Gyldne Loddekolbe kan ganske vist ikke bruges i produktionen, men den kan bruges til at vise, at vi gør det rigtige for vores kunder, siger salgschef Ole Sanggaard Knudsen, der modtog prisen.

En dansende elefant
BB Electronics er Danmarks ældste EMS og kendt som en storleverandør af elektronikproduktion. Virksomheden har både fabrik i Danmark og i Kina.

Mange har derfor det indtryk, at der i BB Electronics løbende produktion ikke er plads til den fleksibilitet, som er nødvendig for prototype produktion.

Men virksomheden har siden 2004 haft en særlig prototype afdeling, DesignLink, hvor en række specialister samarbejder med udviklingsfolk om de specialløsninger, der er nødvendige for montage af prototyper.

- Nogen ser os som elefanten i branchen, og mange tror ikke, at elefanten kan danse. Men netop kombinationen af avanceret serieproduktion og lynhurtig prototype produktion betyder, at vi er meget fleksible, siger direktør for DesignLink og salg i BB Electronics Vilhelm N. Laursen.

Vigtigt at samles i branchen
Han mener, at den akkumulerede viden som findes i EMS virksomhederne er vigtig at give videre til de yngre elektronikudviklere. Især i en branche, hvor værdikæden er opsplittet og spredt ud på globalt plan.

- Det er rigtig vigtigt, at vi kan samles i branchen og samarbejde på tværs. Det vil øge konkurrenceevnen for alle led, siger Vilhelm N. Laursen.

I Axcon er Rolf Østergaard enig i, at kendskab til processerne i alle led kun kan føre til bedre produkter og færre frustrationer i udviklingsprocessen.

- Udviklere er ikke produktionsfolk, så feedback fra de første semi-reelle produktionsforløb med prototyperne er guld værd, siger Rolf Østergaard.

Den gyldne Loddekolbe blev uddelt den 17. november ved et åbent hus arrangement på Scion DTU. Det var redaktør på Ingeniøren Rolf Ask Clausen, der overrakte prisen til den glade vinder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078